10 TING VED PERSONDATAFORORDNINGEN, DER GØR DIT LIV LETTERE

Der bliver i disse uger sikkert bandet og svovlet en hel del i mange danske virksomheder.

EU persondataforordningen træder i effekt d. 25. maj, så der er travlt. Gamle bekvemme arbejdsprocesser skal aflæres, nye skal bankes på plads og det hele virker måske bare helt igennem uoverskueligt.

Men lad dig ikke slå ud! Selvom det ikke ser sådan ud lige nu, så er der faktisk mange positive aspekter af persondataforordningen, som du og dine kollegaer snart vil kunne mærke i jeres daglige arbejde. Her er:

10 TING VED PERSONDATAFORORDNINGEN, DER GØR DIT LIV LETTERE 😀

  1. Du overholder lovgivningen. Og det er jo altid rart 🙂
  2. Du får styr på dine processer. Du ved derfor også præcis, hvad du skal gøre, hvis uheldet skulle være ude, og du bliver ramt af et brud på datasikkerhed
  3. Du kan nemmere efterkomme dine kunders indsigtskrav. Hvis en af dine kunder - ud af det blå - skulle finde på at udøve sine rettigheder (hvilket de faktisk hele tiden har kunnet), så ved du nu, hvad du skal gøre
  4. Dine kunder får større tiltro til dig. De har nu pludselig indblik i, hvad du ved om dem, hvorfor du ved det, og hvad du bruger deres informationer til
  5. Dine medarbejdere får en lettere hverdag. Der er nu styr på de processer, som I altid har drømt om at få styr på. Alle kollegaer ved præcis, hvad de skal stille op i forskellige behandlingssituationer. Det sparer tid og gør hverdagen mindre kaotisk
  6. Du ved, hvad der ligger i skyen. De data, der måske før lå og flød rundt ude i en usynlig virtuel sky, vil du nu have fuldt overblik over
  7. I får mere fysisk plads. Endelig kom den tvingende anledning til en storstilet oprydning i alle jeres papirer og ringmapper. Hvis I er en større virksomhed, har I nu fået makuleret nok papir til at få hulrumsisoleret et velvoksent parcelhus
  8. Du sparer digital lagringsplads. Harddiske, pc´ere, online-lagringscentre, og hvor der ellers er gemt elektronisk data – brugen af disse er nu blevet begrænset alene til formålet og de pligter, du har. Og sparet plads er lig med sparede kroner
  9. Indkøring af nye medarbejdere bliver lettere og hurtigere. Du vil nemlig nu ligge inde med en grundig “manual” i, hvordan man behandler oplysninger i din virksomhed
  10. Du er et skridt nærmere en iso-certificering Din nyfundne GDPR-compliance er en enestående chance for at arbejde videre med den professionalisme og de løft, som alle beskrivelser og dokumentation har givet dig og din virksomhed.

Håber det hjalp lidt på humøret 😃

Hvis du vil høre mere om, hvordan vi i secure-u.it kan hjælpe dig i mål - eller hvordan du kan udnytte det igangværende arbejde til at komme op i ISO-klassen - så stiller vi gerne op til en uforpligtende snak om mulighederne.

kontakt@secure-u.it

Det var de 10 - du får lige en nummer 11 som bonus pga. det gode sommervejr

  1. Du har mere styr på, hvilken slags data du behandler. Og du ved også; hvorfor du gør det, hvem der behandler dem, samt hvor og hvornår behandlingen finder sted.




Jeg giver hermed samtykke til at Secure-u.it (dataansvarlig) må opbevare og behandle de oplysninger, jeg har afgivet i formularen, til at kontakte mig. Oplysninger afgivet i formularen sendes til en mailpostkasse, hvor kun autoriseret personale med særlig adgang kan tilgå oplysningerne og behandle oplysningerne med henblik på at kontakte mig. Når kontakt er opnået, og der ikke længere er behov for oplysningerne, der er afgivet i denne formular, slettes disse seneste 14 dage efter modtagelse. Samtykket er afgivet frit og kan til enhver tid trækkes tilbage.

Jeg har har fået oplyst mine rettigheder, og hvordan jeg udøver dem jf persondatapolitikken, som findes på https://secure-u.it/persondatapolitik/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to top
Ring til os i dag
VERIFIED & SECURED
BY: COMODO RSA Domain Validation Secure Server CA
SSL Valid: Dec 28, 2017 - Dec 28, 2018